Du skal logge ind for at skrive en note

Med udgangspunkt i en inkluderende kultur og i børnesynet, at børn gør det godt, når de kan, handler det om, hvordan vi kan indrette fællesskabet, så det sikrer alle børn mulighed for tilstedeværelse, accept og anderkendelse, aktiv deltagelse og udvikling personligt og fagligt. Vi må ophæve de barrierer for læring, der er, ikke i det enkelte barn, men i vores almene praksis, hvilket vil give alle børn mulighed for at indgå på hensigtsmæssige måder og bringe deres potentialer i spil gennem samspillet med andre. At udvikle inkluderende praksis handler om at indrette fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at leve op til de krav og forventninger, der er til dem, således at alle børn får oplevelsen af at have slået til, at være dygtige.

Vi må således udvikle fællesskabet, så det tilgodeser den aktuelle børnegruppes behov. Vores interventioner må rette sig mod fællesskabet. Det handler således ikke om at udvikle/indrette særlige planer eller systemer til enkelte børn. Men det handler om, at vi sikrer os, at de systemer, planer og andre tiltag, der er nødvendige for at tilgodese børnegruppens forskellige behov, er tydelige, let tilgængelige og til stede i fællesskabet i vores almene praksis. At alle interventioner eller tiltag er til stede og tilgængelige for alle børnene som en slags "buffet", hvor alle børn kan hente de redskaber/systemer, som er nødvendige for dem i det almene fællesrum.

Redskaber og systemer stilles således til rådighed for alle børnene, uanset om de har brug for dem eller ej. Som tidligere nævnt viser undersøgelser nemlig, at en stor gruppe af børn profiterer af disse redskaber/systemer, og ingen bremses af dem. Børn kan ikke altid det, de gerne vil, men børn vil altid gerne det, de kan. Det gælder også for de børn, der ikke har brug for de nye interventioner. De anvender kun redskaber/systemer i det omfang, de hjælpes af dem. Et stort tydeligt, visuelt skilt som nedenstående, der hjælper tre drenge i en klasse med at huske at række hånden op, generer jo ikke alle de elever, der husker det af sig selv: De ignorerer det bare.

Du skal logge ind for at skrive en note
Figur 3.4

Et stort og tydeligt skilt

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Figur 3.4

Et stort og tydeligt skilt

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Du skal logge ind for at skrive en note

Styresystemer

Pointen er, som jeg tidligere har nævnt, at nogle børn er udfordrede i forhold til vores almene praksis. En stor gruppe af børn har simpelt hen ikke så veludviklede "styresystemer" som andre, og disse børn kommer ofte til kort i forhold til den måde, vi indretter os og kommunikerer på. Børnene ville gøre det godt, hvis de kunne, så når de ikke gør det godt, er det fordi, de ikke kan under de forhåndenværende omstændigheder. De reagerer og handler på måder, vi ikke forstår og forventer og nok heller ikke vil acceptere. Det er vigtigt, at vi husker, at børn gør det godt, når de kan, især når de ikke gør det godt. Fordi, når vi ved, at det er fordi, de ikke kan, så kommer vi ikke til at tillægge dem motiver, men forstår tværtimod, at deres uhensigtsmæssige reaktioner eller handlinger er deres ubevidste måde at fortælle os, at vi skal hjælpe dem.

Man kan sige, at institutions- og skoleliv kræver meget veludviklede styresystemer. Styresystemerne er de ubevidste hjernemæssige funktioner (de eksekutive og kognitive funktioner Note) – funktioner, som vi voksne meget let kan komme til at tage for givet, at alle børn besidder i alderssvarende omfang. Og derved kan vi let komme til at stille krav og forventninger til børnene, som de ikke formår at leve op til.

Styresystemet kan defineres som de 10 H'er:

  • Hvad skal jeg lave (indhold)?
  • Hvordan skal jeg lave det (metode)?
  • Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
  • Hvor skal jeg lave det (placering)?
  • Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
  • Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
  • Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
  • Hvem skal jeg lave det med (personer)?
  • Hvad skal jeg bagefter (næste)?
  • Hvorhen skal jeg med det jeg gør (målet)?

Alle børn har brug for at kende disse 10 H'er i alle situationer. Nogle har dem automatiseret allerede tidligt, mens andre ikke kender dem. Men kender man ikke de 10 H'er, så har man ikke en plan, og har man ikke en plan, får man sjældent sat noget hensigtsmæssigt i gang.

De fleste af os har rimeligt gode styresystemer, vi kender de 10 H'er og kender altid, eller næsten altid, svaret på dem. Hvis en pædagog ikke kender de 10 H'er for en aktivitet i børnehaven, så bliver det vanskeligt for ham at gennemføre aktiviteten med børnene. De 10 H'er er sådan set vores styresystem. Jeg kunne eksempelvis ikke skrive dette kapitel, hvis jeg ikke vidste:

  • Hvad jeg skal skrive om?
  • Hvordan jeg skal opsætte teksten, hvilke krav er der til referencer m.m.?
  • Hvorfor det giver mig mening?
  • Hvor jeg skal sidde og skrive?
  • Hvornår det var på sin plads at få det gjort?
  • Hvor længe og hvor meget jeg skal skrive?
  • Hvem jeg skriver det til?
  • Hvad der kan komme bagefter, eller hvad der kan komme ud af det?
  • Og selvfølgelig: Hvorhen er det, jeg gerne vil med det, jeg skriver? Hvad er mit mål?

Hvis bare et af de 10 H'er ikke er klare for mig, får jeg en meget vanskelig skriveproces. På samme måde kender pædagoger de 10 H'er i forhold til de aktiviteter, som de planlægger for børnene. Måske tænker de ikke direkte over H'erne i forbindelse med fx en aktivitet som rytmik. Men kender pædagogen ikke de 10 H'er, bliver det meget svært at gennemføre rytmikken, ikke kun for pædagogen, men i særdeleshed for en gruppe af børnene.

En stor del af arbejdet med at gøre det lettere for de børn, der har svært ved at deltage i og profitere af de aktiviteter, du planlægger, handler om at tydeliggøre de 10 H'er. Ikke ved at sige dem til børnene – det giver alt for mange ord og beskeder på en gang – så mange ord, at de fleste børn faktisk hverken kan huske dem eller bruge dem som handleanvisninger. Nej, en stor del af arbejdet med H'erne er at få det ud af hovedet, ud af snakken og tydeliggjort dem i omgivelserne.

Eksempelvis kommer her rytmikkens 10 H'er:

Du skal logge ind for at skrive en note
  1. Hvad skal børnene lave? "I skal lave rytmik" kan suppleres med et billede, der også sidder på den visuelle dagsplan, der er i institutionen. Mange børn opfatter, forstår og husker visuelle informationer bedre end verbale.
Du skal logge ind for at skrive en note
Figur 3.5

Visuel information – "I skal lave rytmik"

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Figur 3.5

Visuel information – "I skal lave rytmik"

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Du skal logge ind for at skrive en note
  1. Hvordan skal børnene gøre? Vi kan supplere vores verbale instruktion med, at vi selv kropsligt viser børnene, hvordan de skal gøre.
  2. Hvorfor skal de gøre det? Meningen er vigtig for børn, og det betyder her, at de øvelser, børnene skal lave, er sjove for dem.
  3. Hvor skal de gøre det? Omkring rytmikken giver placeringen måske sig selv: Vi skal være i tumlesalen. Det er altid dér, vi laver rytmik. Gentagelser og rutiner kan således være med til at tydeliggøre H'erne.
  4. Hvornår skal de gøre det? Ved at have en visuel dagsplan i børnehaven, som er let tilgængelig for alle børn, bliver rækkefølgen tydelig. Efter morgensamlingen skal vi lave rytmik.
  5. Hvor længe skal de gøre det? Vi kan anvende visuel tidsstyring, evt. en time-timer, men vi kan også have nogle store billeder af de forskellige øvelser hængende. Så børnene ved, at når de har lavet de tre øvelser, så er rytmikken færdig. Når en øvelse således er lavet, så fjerner vi billedet af den øvelse og går videre til den næste. Det giver børnene fornemmelse for progression, at tiden går, og aktiviteten nærmer sig sin afslutning.
Du skal logge ind for at skrive en note
Figur 3.6

Visuel information – "I skal lave rytmik – tre øvelser"

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Figur 3.6

Visuel information – "I skal lave rytmik – tre øvelser"

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Du skal logge ind for at skrive en note
  1. Hvor meget skal de lave? Hvor meget børnene skal lave, har vi tilgodeset med skiltene ovenfor. Længde og mængde kan således ofte være tilgodeset på samme måde.
  2. Hvem skal de lave det med? Et skilt med billeder af de børn, der skal lave rytmik, gør det overskueligt og forudsigeligt.
  3. Hvad skal de bagefter? Med den førnævnte visuelle dagsplan vil børnene som regel vide, hvad de skal bagefter. Men pædagogen kan også supplere en verbal besked med at vise et billede. Når vi har lavet rytmik, skal vi spise frokost.
Du skal logge ind for at skrive en note
Figur 3.7

Visuel information – "Først rytmik – så frokost"

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Figur 3.7

Visuel information – "Først rytmik – så frokost"

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Du skal logge ind for at skrive en note
  1. Hvorhen skal de med det, de gør? Børn har godt af at kende målet med det, de foretager sig. Det er naturligvis ikke muligt at lave tydelige mål for alle børn i alle situationer. Men kan det lade sig gøre, er det godt for børnene at kende målet. Målet med rytmikken her er måske at stimulere børnenes koordination, hvilket sagtens kan visualiseres.
Du skal logge ind for at skrive en note
Figur 3.8

Visuel information – "Samarbejde"

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Figur 3.8

Visuel information – "Samarbejde"

iStockphoto.com/Syntika og Systime
Du skal logge ind for at skrive en note

Ved at tydeliggøre de 10 H'er i indretningen og aktiviteterne kan du skabe tydelige pejlemærker i omgivelserne, som børnene kan forlade sig på. Du kan skabe en tydelig ydre styring, for de børn, hvis styresystemer ikke er alderssvarende udviklede. De 10 H'er er således et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe struktur og tydelighed for børnene. For en mindre gruppe børn er denne hjælp til omverdensstrukturering simpelt hen en nødvendighed, men rent faktisk gør det det også nemmere for en ret stor gruppe børn. Og de børn, der ikke har brug for ydre styring og ikke bruger den, er ligeglade. De ser bort fra den.

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788793114081. Copyright forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2017